Spring til indhold
Menu

Fordele/Ulemper ved at handle hos DitProKøkken

Fordele og ulemper ved at handle hos DitProKøkken

Ingen webshop er perfekt for alle. Det gælder også os. Men hvis du gerne vil vide, hvad du faktisk får ud af at handle hos DitProKøkken, så får du her nogle fordele, ulemper og lidt forklaring på, hvorfor vi gør tingene, som vi gør.

 

Fordele ved at handle hos DitProKøkken

Fri fragt over 499 kr.

Fragt er sjældent det, man jubler mest over at betale for. Derfor får du fri fragt ved køb over 499 kr. Det gør det lidt nemmere at fylde kurven med de ting, du faktisk mangler, uden at blive irriteret over en ekstra regning til sidst.

 

1-3 dages levering

Når man har besluttet sig for noget til køkkenet, gider man sjældent vente en halv måned. Derfor sender vi hurtigt, så du typisk har din ordre inden for 1-3 dage. Det er sådan, online shopping bør være. Hurtigt og nemt.

 

100 dages returret

Nogle gange skal man lige have tingene i hænderne for at finde ud af, om det er det rigtige. Det ved vi godt. Derfor har du 100 dages returret. Det giver dig tid til at mærke efter og være sikker. Køkkenudstyr er ikke altid et impulskøb, og det behøver det heller ikke være.


Livstidsgaranti

Når du køber hos os, skal du forvente køkkenudstyr, du kan bruge i rigtig mange år. Vi har udvalgt og designet redskaberne i vores sortiment, så du trygt kan bruge dem igen og igen i hverdagen. Faktisk er vi så sikre på kvaliteten, at vi tilbyder livstidsgaranti på størstedelen af vores produkter.

 

Personlig kundeservice

Hos os er kundeservice ikke en chatbot, et standardsvar eller en person, der aldrig har set produkterne i virkeligheden. Du kan stille spørgsmål direkte til ejerne. Det betyder, at du får svar fra nogen, der faktisk kender produkterne, og som reelt går op i, at du får det rigtige med hjem. Det er lidt mere old school, men på den gode måde.

 

Nøje udvalgte produkter

Vi prøver ikke at sælge dig alt til køkkenet mellem himmel og jord. Vi vælger produkterne med omtanke, så sortimentet ikke bliver fyldt med ligegyldige ting, bare fordi de kan sælges. Det betyder, at du slipper for at scrolle gennem sidevis af halvinteressante produkter for at finde noget, der faktisk er værd at købe.


 

Unikke produkter du ikke finder alle andre steder

Vi går efter produkter, der skiller sig ud. Ikke bare fordi de skal være anderledes for anderledeshedens skyld, men fordi de skal kunne noget særligt. Hos DitProKøkken finder du derfor varer, som ikke står på hylden i enhver generisk boligbutik. Det gør det både sjovere at handle og mere interessant at bruge tingene bagefter.


 

Ulemper ved at handle hos DitProKøkken

Relativt få produkter

Ja, vi har ikke 20 forskellige knive og 5 næsten identiske rivejern. Vi er en lille, nystartet virksomhed, og vi fokuserer bevidst på kvalitet frem for kvantitet. Det betyder, at udvalget er mindre end hos de store spillere. Til gengæld er tanken, at det, vi faktisk har, er valgt med en mening og ikke bare fyldt ind for syns skyld.

 

Ikke en masse varianter at vælge mellem

Hvis du elsker at sammenligne 14 versioner af det samme produkt i forskellige farver, størrelser og små kosmetiske forskelle, så er vi måske lidt irriterende. Vi har ikke flere varianter i samme produktkategori, bare for at have dem. Vi vælger én variant. Den bedste. Eller i hvert fald den, vi ærligt mener giver mest mening i praksis. Det gør valget enklere, fordi vi har gjort alt forarbejdet, men det giver selvfølgelig også færre muligheder, hvis du gerne selv vil nørde alle alternativerne igennem.

 

Udseende er ikke altid førsteprioritet

Vi elsker også pæne ting. Men hvis et produkt ser flot ud og et andet fungerer bedre, så vælger vi det, der fungerer bedst. Hos os kommer funktion før pynt. Det betyder, at du nogle gange vil finde produkter, som ikke nødvendigvis vinder en skønhedskonkurrence, men som til gengæld gør arbejdet bedre. Vi synes ærligt talt også, det er lidt charmerende.

DitProKøkken Drug Eggs

Din Kurv

Din kurv er i øjeblikket tom

Du vil muligvis synes om...

Din Ønskeliste