Der findes få pastaretter, der kan få folk op af stolen som en ægte pasta carbonara. Ingen fløde, ingen hvidløg, ingen smutveje. Bare få gode råvarer og en teknik, der giver den helt rigtige cremede sauce. Her får du vores bud på en autentisk carbonara med guanciale, pecorino romano og bucatini. Simpelt, snasket og virkelig svært ikke at tage en portion mere af.
Ingredienser til 2-3 personer
-
100 g guanciale
-
300 g bucatini
-
125 g pecorino romano, fintrevet
-
10 g friskkværnet sort peber
-
2 æggeblommer
-
1 helt æg
-
Salt til pastavand
Fremgangsmåde
-
Skær skindet af guancialen og skær resten i små tern.
-
Kom guancialen på en kold pande og tænd for middel varme. Steg den langsomt, så fedtet smelter fra og kødet bliver sprødt.
-
Pisk imens æggeblommer og æg sammen i en skål.
-
Rør pecorino romano og friskkværnet sort peber i æggene, til du har en tyk og cremet masse.
-
Når guancialen er sprød, sigtes den fra fedtet. Gem fedtet.
-
Rør en smule af det varme guancialefedt i æggeblandingen, så saucen bliver lidt mere smidig.
-
Kog pastaen i godt saltet vand, til den er al dente.
-
Løft pastaen direkte over på panden fra guancialen ved meget lav varme eller helt uden varme.
-
Tilsæt saucen og vend hurtigt rundt, så den emulgerer med pastaen og bliver blank og cremet. Brug eventuelt en smule pastavand, hvis den skal løsnes.
-
Vend den sprøde guanciale i til sidst.
-
Anret med ekstra guanciale på toppen, mere pecorino romano og friskkværnet sort peber.
Tips
-
Brug lav varme når saucen røres i, ellers får du røræg.
-
Pecorino er ikke til forhandling her.
-
Gem lidt pastavand, det kan redde hele saucen.
#pastacarbonara #carbonara #autentiskcarbonara #italienskmad #pastaret #guanciale #pecorino #ditprokøkken #madinspiration #aftensmad