Spring til indhold
Menu
DitProKøkken Bacon chili jam

Bacon Chili Jam

Den ultimative topping til din burger

Vil du give din næste burger et seriøst løft, så er den her bacon chili jam vejen frem. Den er salt, sød, sticky og med lige præcis nok chili til at gøre det hele lidt mere spændende. Perfekt i en saftig smashburger, men den smager også vanvittigt godt i sandwiches, hotdogs eller ovenpå en grillet kyllingeburger.


Ingredienser

  • 150 g bacon

  • 2 løg

  • 2 røde chilier

  • 1 spsk engelsk sauce

  • 1 spsk mørk soja, eller almindelig soja

  • 1 spsk æblecidereddike

  • 2 spsk brun farin

  • 2 spsk ahornsirup

  • 1 tsk røget paprika

  • 1 tsk gochujang

 


Fremgangsmåde

  1. Skær baconen i helt små stykker. Det er nemmest, hvis baconen er let frossen.

  2. Steg baconen langsomt sprød på en pande ved middel varme, så fedtet smelter fra.

  3. Imens skærer du løgene i små tern og hakker chilierne fint. Fjern kernerne, hvis du vil have en mildere version.

  4. Tag den sprøde bacon op af panden, men lad baconfedtet blive tilbage.

  5. Steg løg og chili i baconfedtet ved middel varme, indtil løgene bliver bløde og begynder at karamellisere let.

  6. Kom baconen tilbage på panden sammen med engelsk sauce, soja, æblecidereddike, brun farin, ahornsirup, røget paprika og gochujang.

  7. Rør det hele godt sammen og lad det simre, til konsistensen bliver tyk, blank og jam-agtig.

  8. Lad bacon chili jam køle en smule af, og brug den derefter i bunden af en burger eller som topping.

 

Tips

Kort og godt: Lav gerne en ekstra portion. Den forsvinder hurtigere, end du tror.

 

#baconjamt #burgeropskrift #smashburger #ditprokoekken #burgertopping #baconchilijam

DitProKøkken Pasta Bolognese
DitProKøkken Smash burger

Din Kurv

Din kurv er i øjeblikket tom

Du vil muligvis synes om...

Din Ønskeliste