Det er med stor glæde at vi endelig åbner op for salget på webshoppen. Vi har i en lang periode arbejdet hårdt for at nå dertil hvor vi er i dag! Gennem vores omfattende research har vi sammensat et kompromisløst sortiment af køkkenudstyr og redskaber, klar til at tage din madlavning til nye højder.
Vi har sorteret og skåret udvalget helt ind til benet så vi kun tilbyder de mest brugbare redskaber, og unikt for DitProKøkken forhandler vi kun én variant af et produkt. Vi har selv oplevet hvordan man som forbruger kan blive fuldstændig overvældet af valgmulighederne, når det kommer til selv de mest basale køkkenredskaber. For selvom valgmuligheder altid er skønt, må det aldrig være på bekostning af kvalitet og funktionalitet.
Hos DitProKøkken hader vi propfyldte rodeskuffer og ubrugte redskaber. Derfor har vi begrænset udvalget og varianter, så det fjerner risikoen for at købe et dårligt køkkenredskab man ender med aldrig at få brugt. Hos os har vi kun det bedste og mest funktionelle, som vi selv nyder at bruge hver dag. Så hvad end du skal udstyre et helt køkken eller bare lige mangler prikken over i'et i dit arsenal, finder du den rigtige løsning hos os på DitProKøkken.dk
-
Dette blogindlæg markerer det første af mange her på hjemmesiden, hvor vi regelmæssigt udgiver opskrifter, madidéer og spændende nyheder. Her vil du både finde enestående artikler samt supplerende tekster til alt vores andet content på Instagram, Facebook, Youtube og TikTok!
Hvis du slet ikke kender os, er vi to unge iværksættere fra Aalborg, som brænder for madlavning og elsker at nørde grej og udstyr. Læs mere om vores historie under “Om os” på vores hjemmeside.